Pokemon GO

pokemon1

I slutningen af uge 28 ramte en digital feber Danmark, da udviklerne bag APP’en Pokemon GO frigav den europæiske udgave og hermed også lukkede op for den danske udgave. Der har siden lanceringen været en masse fremme i medierne omkring spillet – mest negative historier om Pokemon-jægere, der uopmærksomme på omgivelserne går ud på veje uden at se sig for eller invaderer kirkegårde, privat område, byggepladser og legepladser. Denne artikel ser mere på de positive sider og på læringsaspektet i denne APP. Jeg vil også prøve at give et bud på, hvorfor Pokemon GO så hurtigt er blevet en så stor succes, som det er. Vigtigst af alt er artiklen ment som oplysning og en guideline til skolerne, der efter sommerferien møder ind til en digital platform, der ikke var der, da de tog på ferie. En digital platform der kan inddrages i undervisninger på rigtig mange måder, men også en platform der kræver skolerne griber den rigtigt an.

Om selve spillet – i korte træk.

Pokemon Go bygger på det næsten 20 år gamle Pokemon univers og er baseret på teknologien bag Augmented Reality (AR), selve layoutet af APP’en er synkroniseret med Google Maps. Denne opbygning gør, man som spiller via ens smartphones gps bevæger sin avatar (person) rundt på hvad der ligner et almindeligt Google Map – lidt lige som gps’en fra bilen.

Pokemon GO er lavet til kun at fungere til smartphones, hvorfor iPads ikke er i spil. Selve gameplayet i Pokemon Go er meget simpelt ind til videre. Når man bevæger sig rundt i området med Pokemon GO APP’en tændt, møder man forskellige interaktive elementer, der alle er en vigtig del af gameplayet i APP’en. De 3 vigtigste elementer pt er kort beskrevet:

  • Pokemons Hovedopgaven i Pokemon GO er ligesom tegnefilmsserien at fange så mange Pokemons som muligt, udvikle og træne dem. Når man kikker på sin skærm på APP’en, ser man nede i venstre hjørne sin PokeRadar, der viser Pokemons i nærheden af én. Møder man en Pokemon, vil den blive afbilledet på en skærm, og ved at trykke på dem, kommer Pokemon’en til live på en kamera ved hjælp af Augmented Reality. Man skal nu forsøge at fange Pokemon’en ved hjælpe af en PokeBall, der kastes ved et swipe med fingeren (kræver lidt træning og fokusering) Der er lige omkring 150 forskellige Pokemons, nogle mere sjældne end andre.

pokemon3pokemon2

  • PokeSTOPs Èn af de faste ting i Pokemon GO universet, man som spiller altid kan regne med er PokeSTOPs. De ligger spredt ud over landkortet – typisk på kulturelle steder, mærkesteder, statuer, springvand eller andre ”samlingspunkter” Når man er tæt nok på et PokeStop aktiveres Pokestoppet ved at trykke på det, og man kan ved et svipe på skærmen få en belønning i form af ekstra PokeBalls, æg (2km, 5km eller 10km æg, der kun kan klækkes, hvis man vitterligt har gået det påkrævede antal kilometer med ægget i en rugekasse) eller andre items til spillet. Spillet har en Køb-i-APP funktion, hvor man kan købe disse items for rigtige penge, men for den ivrige og nærige Pokemontræner, er PokeStop’s en uundværlig del af spillet.

pokestoppokestop-gym

  • PokeGYMs Disse elementer er placeret lidt mere strategisk rundt om på landkortet. Et PokeGym er et træningscenter, hvor man som Pokemontræner enten kan træne sine Pokemons eller dyste mod andre træneres Pokemons. Pokemonuniverset i Pokemon GO indeholder tre forskellige hold (gult, rødt og blåt), man som Pokemontræner bliver bedt om at vælge imellem, når man når level 5. Over et PokeGym ses farven på det hold, der er i kontrol over det respektive PokeGym. Hvis PokeGym’et kontrolleres af dit eget hold, har du muligheden for bl.a. at træne din Pokemon eller tilknytte én eller flere af dine Pokemons til PokeGym’et for at hjælpe med at beskytte det. Hvis der derimod er ét af de andre hold, der har kontrol med PokeGym’et, kan du kun kæmpe mod den respektive Pokemon og træner i PokeGym’et.
    pokemonGYM

Det var en kort gennemgang af elementerne og gameplayet i APP’en. Spillet går i sin simpelhed ud på at finde, fange og træne Pokemons – mere er det som sådan ikke i det. APP’en har et intuitivt gameplay, hvorfor det ikke giver mening at beskrive alle små detaljer og facetter i spillet. Hvis ikke selv man har hentet APP’en er der en stor chance på børnene kan sætte én ind i spillets opbygning. Det giver derimod mening rent læringsmæssigt at sætte sig ind i de elementer, der gør spillet til så stor en succes. Kan man nu høste erfaringerne fra elementerne i spillet og implementere dem i det helt almindelige læringsmiljø. Hvis de voksne på skolerne kan fange energien og frigive potentialet i elementerne og aspekterne i Pokemon GO, så er der et engagement fra elevernes side, der bare skal ”høstes”.

 

Ting ved Pokemon GO man som medarbejder på en skole skal være opmærksom på:

Som alle andre spil og APP’s ind i skoleverdenen er det vigtigt at fokusere på spillet/APP’en og gameplayet ud fra netop en skolekontekst. Pokemon Go er IKKE lavet til at skulle inddrages i undervisningen ej heller tiltænkt at være en aktiv den af skoledagen og SLET ikke i det danske skolesystem. Når det er slået fast, vil jeg postulere for, Pokemon GO dog har en fuld ud berettigelse i skoledagen og selve gamelplayet i APP’en sagtens kan tænkes ind i stort set alle fag. Hvis ikke man direkte integrerer selv spillet i pædagogiske- og læringsaktiviteter, så kan der drages paralleller mellem læringsmiljøet og selve spillet. Der gives allerede på engelsk en masse hjemmesider og blogs, der retfærdiggør Pokemon GO ind i undervisningen, og der er ligeledes dukket enkelte op på dansk. Det anbefales at tage et kik forbi efterfølgende links til de sider, for både sætte sig ind i Pokemon universet, få information om Pokemon Go set ind i undervisningen, men også få inspiration til egen undervisning.

http://gamerant.com/tag/pokemon-go/ er en engelsk hjemmeside, der meget detaljeret og fyldestgørende giver guider og har nyheder omkring spillet. Hvis det er værd at vide om selve spillet, gameplayet, den praktiske brug af spillet eller videoer, så er denne hjemme side helt sikkert stedet, man starter med at blive klog (eller klogere) på Pokemon GO.

http://www.pokemongo.com/en-us/ er den officielle hjemmeside for spillet. Her finder man også mange gode, nyttige oplysninger om alt fra gameplay til nyheder. Denne side er også et must, hvis man skal sætte sig ind i Pokemon universet. (med mindre man er vokset op med tegneserien og har en idé om, hvad Pokemon går ud på)

http://www.mobilsiden.dk/nyheder/pokemon-go-den-ultimative-guide-med-tips-og-tricks,lid.36595/ er den nok bedst udfærdiget guide på dansk. Her kan man på dansk læse om Pokemon universet og Pokemon GO

http://edu21.dk/pokemon-go-undervisningen/ er en dansk blog, der kommer med praktiske og didaktiske idéer til at inddrage Pokemon Go i undervisningen.

I denne artikel vil jeg henvise til de ovenstående links, nok mest de to danske og specielt det sidste der giver idéer til hvor og hvordan Pokemon Go bruges ind i undervisningen. Der er allerede skrevet mange gode idéer til brug af Pokemon Go i undervisningen fra både dansk til matematik og bevægelse, og da jungletrommerne på nyhedsforummet omkring Pokemon Go varsler mange nye og spændende tiltag omkring spillet, så som bl.a. en trade-funktion hvor Pokemontrænere kan bytte Pokemons vil jeg fokusere på de elementer, der gør Pokemon Go til den kæmpe succes, det er blevet til.

Først er dog lidt teknisk information, der er vigtig viden og punkter man som skole skal forholde sig til, når skolen starter i august.

  • PokeGyms. Hvis ikke der allerede ligger et PokeGym på skolens område, så ligger der helt sikkert ét lige i området. I bedste fald ligger det på skolens grund – ellers skal man som skole forholde sig til, eleverne vil forsøge at bevæge sig tæt nok på PokeGym’et for at kunne gøre brug af det.
  • PokeStops. Måske ligger der et PokeStop på skolens område. Ellers ligger de helt sikkert i lokalområdet (specielt ved byskoler). Her ligger udfordringen i, elever der helt sikkert vil blive draget af PokeStoppene for at indløse de items Pokestoppet kan tilbyde.
  • Pokemonjagt. Det vil helt sikkert være elever, der vil finkæmme skolens område (og måske lokalområdet) for Pokemons. Der vil helt sikkert være elever, der vil tage jagten uden for skolens område.
  • Batteriets levetid. Når man har Pokemon GO APP’en aktiveret på ens smartphone er hardwaren i fuld gang, hele tiden. Smartphonen gør brug at lokalitetstjenesten og kører dataroaming non-stop. Derfor er oppetiden for APP’en ikke meren en 2-2½ time for APP’en har drænet batteriet fra 100% til 0. Det giver måske en begrænset brug på skolens område, da eleverne gerne vil bruge mobilen til andet, ellers bringer det opladere med til nødvendig opladning. Vigtig oplysning er dog, APP’en er hård ved smartphonens batteri.

Jeg vil ikke opfordre skolerne til at lave deciderede forbud mod brugen af Pokemon GO på skolens grund. Hvis ikke man har en mobiltelefonpolitik på skolen som eksempelvis aflevere sin mobiltelefon ved skoledagens start eller kun må tage mobilen frem når de får lov af den/de voksne etc., så vil det være svært at styre elevernes lyst til at tage af sted på Pokemon jagt. Jeg vil derimod opfordre skolerne til at gribe chancen for at tage noget, der er så engagerende, inddragende og fængslende som Pokemon Go er og så forsøge at høste elevernes begejstring, ved at implementere elementerne fra Pokemon universet ind i den almene skoledag. Tænk hvis man kunne høste eller kanalisere det engagement og det fokus der er på Pokemon GO ind i elevernes dagligdag i skolen ?

Hvorfor er Pokemon GO lynhurtigt blevet til en kæmpe succes ?

For at kunne høste engagementet hos børnene og kanalisere det ind i læringsmiljøet, er det nødvendigt at sætte fokus på, hvad det egentligt er, der gør en digital platform som Pokemon GO så populær, som den er.

Hvis man kikker lidt teoretisk på succesen bag Pokemon GO, er den ikke svært at finde, når man kikker på begrebet Gamifikation eller på dansk: spilbaseret læring. Kort beskrevet drejer spilbaseret læring sig om, det at integrere elementerne fra spiluniverset (typisk det digitale gamer-univers – muligheden er der selvfølgelig også med analoge brætspil) ind i læringsmiljøet. Spilbaseret læring er bygget op om en række elementer, der alle findes i spilverdenen. Jo flere af elementerne der er i spil i spillet eller til stede i aktiviteten jo større grad af succes, fængsling, opmærksomhed engagement etc. vil der være. Hovedessensen med spilbaseret læring ind i læringsmiljøet på skolerne er, at møde eleverne med en tilgang til læring, som for mange af dem er vante rammer fra spiluniverset – et univers der mange gange er mere engagerende en alm skolegang, men også forholdsvist ukendt område for den gennemsnitlige voksne.

Elementerne i spilbaseret læring er her listet op med en relation ind i Pokemon GO for at vise, hvorfor dette spil har taget verden med storm og blevet downloadet over 75 millioner gange på et par uger.

Progression.
I Pokemon GO ligger progressionen i mange af de elementer spillet er bygget op omkring. Man kan udvikle og træne de Pokemons, man fanger. Jo højere level man kommer i – jo flere funktioner af gameplayet åbnes der op for. De mest engagerede Pokemontrænere stiler efter at fange alle Pokemons – andre fokuserer på at udvikle og træne de helt rigtige Pokemon ift. kamp og træning i PokeGyms.
Brugerne er en medbestemmende faktor i spillets progression, de vælger hvilken vej spillets gang udvikles og hvilke dele der er fokus på. Ved at trykke på ens avatar (figur) kan man foruden ens journal (portfolio) også se alle ens medaljer set ud fra progression på forskellige milepæle, man har nået.
Taksonomisk tænkning.
Den opbyggende sværhedsgrad er med til, brugeren af Pokemon GO har brug for at tillære sig nye egenskaber og dygtiggøre sig for at få erfaring og derved åbne op for sværere udfordringer – komme til næste niveau som om sige. Man skal arbejde strategisk i forhold til evt at sende fangede Pokemans man har i forvejen af sted til Pokemon laboratoriet og få en belønning i stedet. Jo mere du giver en Pokemon ”Power Up”, jo stærkere bliver den, når/hvis du udvikler den til næste niveau.
Brugerkontrol/styring.
Èn af det helt store faktorer for engagement er barnets/elevens mulighed for brugerkontrol og styring. Når barnet/eleven selv er herre over at kunne styre rundt i universet frem for et platformspil hvor vejen er givet på forhånd. 3D effekten ved Pokemon GO og interaktionen med Google Maps gør APP’en til en håndholdt GPS, der gør brugeren til figur ind i spillet – de er i fuld kontrol over, hvor figuren skal bevæge sig hen, og ikke mindst hvilke valg figuren skal tage og hvilke elementer der skal interageres med. Delen med selve Pokemonjagten hvor brugeren rent fysisk skal fange Pokemon’en på smartphonens kamera er også med til at give brugeren en stor grad af brugerkontrol og styring.
Kollaborativ problemløsning.
Som skrevet tidligere i artiklen er Pokemon GO som udgangspunkt et individuelt spil – og så igen. Når brugerne går på Pokemonjagt, så jeger de typisk i små grupper, hvor samarbejdet og en fælles strategi overskygger individualiteten. For at få mest ud af en Lure på et Pokestop, så kan en gruppe på tre Pokemontrænere eksempelvis aktivere en lure hver med 30 minutters imellem. Således har hver træner kun kommet af men én lure, men i kollaboration med hinanden fået 90 minutters effekt. Det kollaborativt at navigere rundt på kortet for at finde de bedste gemmesteder eller planlægge en rute forbi flest PokeStops.
I mange offentlige parker, legeparker eller områder samt forlystelsesparken og zoologiske haver vil man finde forholdsvis mange PokeStops men alarmerende få Pokemons. Her byder området faktisk op til samarbejde og fælleskab. Hvis man aktiverer en PokeLure til et pokestop (eller flere rundt om i parken/området) så er hele parken/legeparken eller forlystelsesparken omdannet til jagtområde og Pokemons popper op alle steder.
Historiefortælling.
Der er en indbygget selvfortællende historie i Pokemon GO der bygger på Pokemon universet og den historie tegnefilmsserien er bygget på. Forskellige Pokemons har en større affektionsværdi set ud fra den rolle den respektive Pokemon havde i netop tegnefilmene.
Guidet læring med stigende sværhedsgrad (adaptiv læring).
Jo stærkere Pokemons – jo sværere er det at fange dem. De kan rent faktisk undvige dine PokeBalls eller også bryde fri når du rent faktisk har fået dem i din PokeBall.
Man kan i kampens hede lokke Pokemon’en med Razz Berry (hindbær), hvilket øger chancen for at fange Pokemon’en. Har man nået level 10 eller 20 og derigennem fået adgang til kraftigere PokeBalls øger det også chancerne for fangst. Når man møder nye ting i spillet, får man en kort skriftlig præsentation af ”Hvad man har mødt”, ”Hvordan man bruger det” etc. Denne hjælpende guide kan man via et spørgsmålstegn (?), så hjælpen er ikke langt væk.
I og med alle de andre spillere af spillet (og der er mange) stiger i level og deres Pokemons udvikles eller får højere styrke på deres Pokemons, så stiger sværhedsgraden ved eksempelvis træning og kamp i PokeGyms.
Mulighed for mestring (level up).
Det kræver lidt træning at fange Pokemon’s med sin Pokeball og der gives ligeledes mere XP (erfaring i spillet), hvis man kaster sin Pokeball i en lidt skruet bane (curveball). Ligeledes er der en del træning i selve aspektet med PokeGyms og træning/kamp. På dette punkt gælder det meget om ”Øvelse gør mester”.
Man starter i level 1 og for hver gang man fanger en Pokemon, besøger et PokeStop, udvikler en Pokemon etc, giver det XP (erfaringspoint). Ved at kikke på sin karakter, kan man se, hvor meget XP man mangler for at nå næste level.
Der er løbende fordele ved at stige i level. Man kan eksempelvis først benytte PokeGyms ved level 5. Man får specielle kraftige PokeBalls ved level 10 osv. Det er der åbnes for fordele og forbedringer for spilleren, jo højere man stiger i level, gør også man bliver hængende og fordyber sig. Der kan også ligge en stor grad af konkurrenceelement i dette område. ”Hvem når først til level 10”” eller ”Hvem klækker først sit 5km æg?” etc.
Sociale forbindelser.
Pokemon GO er som udgangspunkt et individuelt spil. Man kan endnu ikke bytte Pokemons med sine kammerater. Dog byder spilet op til at gå på jagt sammen enten to og to eller i små grupper. Selvom man ikke fanger Pokemons til fælleseje, så kobler man relationelt med sine kammerater i forbindelsen med selv jagten.
Èn af de elementer i spille der har en grad af socialisering og fokuseret omkring PokeStops og PokeGyms. Som spiller kan man vedhæfte en ”lure” til et Pokestop. Denne ”lure” vil i 30 minutter tiltrække Pokemons til Pokestoppet – vel og mærke Pokemons som alle i nærheden vil kunne fange. På PokeGyms kan man tilknytte Pokemons til de Gyms kontrolleret af eget hold. Her kan man så træne mod andre Pokemontrænere.
Der foregår rigtig meget relationsdannelse omkring spillet. Rent teoretisk kan man kikke meget på udviklingsteorier og teorierne omkring det fælles tredje.
Sprogkendskab.
Pokemon GO er et engelsksproget spil, hvorfor brugerne vil blive trænet i både at læse og forstå engelsk. Selve spillet er dog ikke voldsomt sprog/skrifttungt og navnene på de forskellige Pokemons byder ikke ligefrem op til brugbart sprog på noget sprog i verden. Der er dog en del omkring selve udtalelsen af de forskellige Pokemons.

Som beskrevet her, så scorer spillet Pokemon Go rimelig godt og bredt inden for elementerne i spilbaseret læring. Den kombination gør, spillet har så stor en succes hos brugerne. Selv om et spil som Pokemon GO nyder kæmpe succes lige nu, så skal udviklerne smede mens jernet er varmt. Lige så hurtigt som spillet er blevet en succes, lige så hurtigt kan spillet miste sin nyhedsværdi og blive hverdagskost. Så går jagten efter det nye spændende. Derfor kan man forvente, der i den kommende tid i takt med spillet frigives rundt om i verden, at udviklerne frigiver nye features og funktioner ved spillet.

Pokomon Go og det 21. århundredes kompetencer:

To af linkene tidligere nævnt omhandler Pokemon GO tænkt ind i undervisningen – både i det engelske/amerikanske og det danske skolesystem. I begge links er fokus på det fag-faglige og klassiske eksempler på idéer eller inspiration til brugen af elementer af spillet ind i de forskellige fag som dansk, engelsk, matematik, bevægelse etc.

Her vil jeg forsøge at analysere elementerne og gameplayet fra Pokemon Go med de 6 kompetencer fra det 21. århundredes kompetencer eller på engelsk: 21st skills.
(læs mere om 21skills på www.21skills.dk eller her)

De 6 kompetencer er: Kollaboration, it og læring, problemløsning og innovation, videnskonstruktion, selvevaluering og kompetent kommunikation.

Min tese er, det at mestre alle facetter af spillet kræver kompetencer som 21st skills og ikke kun færdigheder i et enkelt fag. Denne mestring af de 6 kompetencer i spil vil kunne drages ind i læringsmiljøet – spurgt kort: Kan det at spille Pokemon Go styrke brugeren inden for de 21. århundredes kompetencer ?

Nu skal vi heller ikke løfte Pokemon GO helt op på de høje tinder og forgylde spillet som frelserens komme. Og ved at trykprøve spillet med elementerne fra spilbaseret læring og her det 21. århundredes kompetencer er det mest af alt for at give inspiration til, at kikke på læring – der hvor grundlaget opstår. Denne sommer tændte lyset for en ny platform med et næsten uhørt energiniveau og mulighederne for at trække et element ind i læringsmiljøet som i den grad appellerede til eleverne.
Hvis man analyserer eksempelvis World Of Warcraft ud fra elementerne i spilbaseret læring, så vil spillet ligge om end endnu højere i niveau en Pokemon GO.
Pokemon GO er dog gratis (hvis ikke man lave køb-i-APP) og har et meget mere simpelt konstrueret gameplay.
Når man begiver sig rundt i universet i Pokemon GO, så berører man kompetencerne i 21st skills mere eller mindre over hele linjen. Som spiller af spillet skal man aktivt foretage valg og beslutninger der fordrer kompetencer som selvevaluering og innovativ problemløsning og når man sammen med andre “går på jagt” arbejder man kollaborativt og kommunikerer med hinanden. Det er svært lige at sætte fingeren på praksiseksempler på direkte brug af kompetencerne i spillet.
Kikker jeg på eksempelvis CFU’s www.21skills.dk og de taksonomier for succeskriterier for opfyldelse af de forskellige kompetencer, så er vores vurdering, du med et relativt overordnet kendskab til Pokemon GO og elementerne fra spilbaseret læring sagtens kan tillægge spillet et læringspotentiale ud fra kompetencerne i 21st skills. Her følger et par ord på, hvor jeg tænker kompetencerne og udvikling/mestring af disse typisk vil ses i spil med Pokemon GO:

Kollaboration:
Inde i selve spillet finder der som udgangspunkt ikke voldsom kollaboration sted. Der findes lidt i forhold til PokeGyms, dog ikke nævneværdigt. Bevæger man sig derimod uden for spillet og ser på det miljø/omgivelser spille spilles i, så er der store muligheder for Kollaboration.
Spillerne har i gruppen, hvis deres “jagt-strategi” indbyder til det, et fælles ansvar for at træffe beslutninger om hvilke PokeStops der skal tilknyttes en PokeLure, eller hvilken rute man skal gå for at møde fleste PokeStops, PokeGyms eller komme igennem områder med størst sandsynlighed for sjældne eller eftertragtede Pokemons. Gruppens arbejde er i fokus og arbejdet i gruppen kan tillægges en indbyrdes afhængighed.

Problemløsning og innovation:
Man kan ikke direkte sige, eleverne ved at spille Pokemon GO løser et problem fra den virkelige verden. Dog kan man sige spillerne af spillet ofte nytænker ruter og jagtstrategier og kommer på nye idéer, der gerne skulle give dem fordele i forhold til eksempelvis andre spillere af spillet. Elementerne i spillet kan trækkes ud i den virkelige verden set ud fra den kontekst spillet er bygget op om: “Hvilken effekt vil det have på besøgstallet i en, i mange unges øjne, kedelig bypark . hvis der lå et populært PokeStop?”, “Vil man kunne flytte handel i byer, hvis strategisk placering af elementer som PokeStops og PokeGyms?” etc.

It og Læring:
Hvis man kikke på selve grundstrukturen af Pokemon Go og måden hvorved en digital platform gør transport rundt i den virkelige verden til en faktor, så vil eleverne kunne forholde sig til, hvordan et it-produkt rent faktisk kan og har et stort indvirkning på den virkelige verden.

Selvevaluering:
I og med der hos mange Pokemon-jægere foregår en stor del af strategisk tænkning i forhold til at planlægge den rette rute, gå de nødvendige kilometer for at klække sine æg samt træne sine fangede Pokemons – så foregår der en stor grad af både planlægning men også revidering af “slag-planer”, feedback fra kammerater og andre spillere. Læsning af forums på nettet og optimering af egen indsats.

Kompetent kommunikation:
Der er to åbenlyse former for kommunikation omkring Pokemon GO. Den første er i den mundtlige kommunikation mens jagten er i gang. I gruppen skal den mest optimale strategi kommunikeres ud, så man ikke går forkert eller unødigt bruger for mange ressourcer i spillet.
Trækker man lidt væk fra spillet, så kan man i undervisningsøjemed bede eleverne om at formidle enten deres strategi, genfortælle deres journal fra spillet, beskrive spillets aspekter eller kommunikere tips, tricks og gode råde understøttet af deres profil og eksempelvis indfangede Pokemons.

Videnskonstruktion:
For at trække kompetencen videnskonstruktion ind i læringsmiljøet via Pokemon GO kikker jeg direkte på elementerne fra den spilbaserede læring nævnt tidligere. Ved at koble Pokemon GO med elementerne fra den spilbaserede læring, er der genereret en form for “ny viden” rent kompetencemæssigt. Man kan altså direkte tage en problemløsning fra et spil og kopiere den ind i den virkelige verden.
Det kan være lidt svært direkte at tilegne eller konstruere en ny viden gennem Pokemon GO, det er først når man kobler det oplevede fra spillet til virkeligheden og eksempelvis andre udfordringer at videnskonstruktionen vil være en realitet.

Ovenstående gennemgang af de 6 kompetencer og en kobling til Pokemon GO skal ikke ses som komplette sandheder og eneste måde at knytte elementerne fra Pokemon GO til det 21. århundredes kompetencer på. Mere en information, oplysning eller inspiration til at benytte sig af netop populariteten af en simpelt digitalt spil til at dygtiggøre elever gennem et mulig kompetenceløft. Det kan lyde som en karikeret eventyrhistorie eller en overskriftssøgende fantasthistorie – eller måske mere et bevis på man rent faktisk kan finde og udvikle kompetencerne fra det 21. århundrede alle steder i alle aktiviteter, om de er i planlagte læringsforløb eller blot digitale spil hvor man skal fange små eventyrfigurer.

God jagt derude…


One thought on “Pokemon GO

  1. Pingback: Pokemon Go i undervisningen - Edu21.dk - Læring i det 21. århundrede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*